home *** CD-ROM | disk | FTP | other *** search
/ MacWorld 1997 January / Macworld (1997-01).dmg / International System 7.5.5 / System 7.5.5 Update - 1 / Dansk / Om System 7.5.5 opdatering
Text File  |  1996-09-18  |  14KB  |  192 lines

  1.  
  2.  
  3. Macintosh System 7.5.5 opdatering 
  4. Oversigt og installering
  5.  
  6.  
  7.  
  8. Hvad er System 7.5.5 opdatering?
  9.  
  10. System 7.5.5 opdatering er et sæt systemforbedringer, der giver større driftssikkerhed og bedre ydeevne til alle Macintosh- og Mac OS-kompatible computere, der benytter System-software version 7.5.3.  System 7.5.5 opdatering omfatter også alle de forbedringer, der fulgte med  System 7.5.3 Revision 2. Det er derfor ikke nødvendigt at installere System 7.5.3 Revision 2, før man installerer System 7.5.5 opdatering.
  11.  
  12. Hvem bør installere System 7.5.5 opdatering?
  13.  
  14. Det anbefales, at alle brugere, der benytter  System 7.5.3, skal installere System 7.5.5 opdatering.  Hvis man bruger en tidligere version end System 7.5.3, skal man opdatere til System 7.5.3, før man installerer opdateringen. Hvis man bruger System 7.5, 7.5.1 eller 7.5.2, kan man opdatere til System 7.5.3 med System 7.5 opdatering 2.0.
  15.  
  16. Brug følgende fremgangsmåde til at finde ud af, hvilken version der er installeret på computeren:
  17.  
  18. 1.  Sørg for at Finder er aktiv. Det gør man ved at vælge Finder på Programmenuen i øverste højre hjørne på skrivebordet.
  19.  
  20. 2.  Vælg Om Macintosh på -menuen.
  21. Oplysningerne om systemversion findes i det viste vindue. Sørg for, at der står “System-software 7.5.3” i øverste højre hjørne af vinduet.
  22.  
  23. Hvad sker der, når man installerer System 7.5.5 opdatering?
  24.  
  25. Når opdateringen er installeret, vil der være væsentlig forbedret ydeevne og stabilitet, især:
  26.  
  27. •  Forbedret ydeevne ved brug af virtuel hukommelse
  28. Hvis man bruger virtuel hukommelse, bliver det hurtigere at:
  29.    •  starte et stort program, der kræver meget RAM
  30.    •  skifte mellem store programmer
  31.    •  skifte mellem store dokumenter i et program
  32.    •  få adgang til SCSI-enheder
  33.  
  34. •  Forbedret hukommelseshåndtering på PowerPC-computere
  35. Hvis man havde problemer med at starte et program på grund af for lidt RAM, vil man muligvis kunne bruge programmet nu.   
  36. Med denne opdatering fjernes også årsagen til en Type 11-fejl.
  37.  
  38. •  Forbedret driftsikkerhed ved brug af disketter i computere med et PC-udvidelseskort
  39. Opdateringen retter det problem, der opstod, når man indsatte disketter, mens Windows startede.
  40.  
  41. •  Forbedret driftsikkerhed på PowerBook-computere med PowerPC-processor (PowerBook 500-serien med opgraderingskort, 5300- og 2300-serien) og PCI-baserede computere (Macintosh 5400-, 6400-, 7200-, 7500-, 7600-, 8200-, 8500- og 9500-serien) 
  42. Tidligere kunne disse systemer somme tider fryse fast, når man prøvede at få adgang til en harddisk. Dette problem er nu løst.
  43.  
  44. •  Forbedret driftsikkerhed ved brug af Ethernet og virtuel hukommelse
  45. Tidligere kunne der opstå problemer, når store arkiver skulle overføres via Ethernet. Dette problem er nu løst.
  46.  
  47. •  Forbedret driftsikkerhed ved brug af Apple TV Tuner eller Macintosh TV Remote Control
  48. Tidligere kunne kanal- og lydstyrkeknapperne på fjernbetjeningen holde op med at virke, når man trykkede hurtigt på dem i Apple Video Player. Dette problem er nu løst.
  49.  
  50. •  Forbedringer i LocalTalk
  51. Forbedringerne sørger for:
  52.    •  bedre driftssikkerhed i Macintosh 5400- og 6400-serien
  53.    •  bedre ydeevne ved brug af visse infrarøde softwareprodukter fra andre leverandører
  54.  
  55. •  Forbedret stabilitet ved brug af flere programmer i baggrunden
  56. Hvis der opstod systemsvigt, når der var flere aktive programmer i baggrunden, er problemet nu løst. Et program, der arbejder i baggrunden, vises ikke på Programmenuen. Som eksempel kan nævnes visse e-postprogrammer.
  57.  
  58. •  Forbedret stabilitet ved brug af en fælles printer på et netværk
  59. Hvis der opstod systemsvigt, når man prøvede at bruge en fælles printer på et netværk, er problemet nu løst.
  60.  
  61. • Forbedret driftsikkerhed på Macintosh- og Mac OS-kompatible computere med PowerPC 604- og 604e-processorer og meget høj ydeevne (180 MHz eller mere)
  62. Hvis der opstod systemsvigt ved start eller problemer under formatering af disketter, er problemet nu løst.
  63.  
  64. • Forbedret driftssikkerhed ved brug af Ethernet sammen med Macintosh 5400- og  6400-serien
  65.  
  66. • Forbedret driftssikkerhed ved brug af lydintensive programmer på Macintosh Quadra- og Centris-computere med et PowerPC-opgraderingskort
  67.  
  68. • Alle udvidelserne til QuickTime 2.5 er nu indeholdt i Udvidelseskontrol. 
  69.  
  70. Denne opdatering indeholder også følgende forbedringer, der var indeholdt i  System 7.5.3 Revision 2:
  71.  
  72. •  Forbedret driftssikkerhed på PowerBook-computere, der benytter RAM Doubler
  73. Hvis man har en PowerBook, der bruger System-software 7.5.3, og benytter RAM Doubler (version 1.6.1 eller tidligere versioner), kunne der opstå problemer, når man prøvede at afbryde vågeblus. Dette problem er nu løst.
  74.  
  75. •  Forbedringer i ydeevne på PowerBook 2300- og PowerBook 500-serien, når der er installeret et PowerPC-opgraderingskort
  76.  
  77. •  Forbedret driftssikkerhed ved brug af PC-formaterede disketter i PowerBook 500-serien, når der er installeret et PowerPC-opgraderingskort
  78. Hvis man har en model i PowerBook 500-serien med et PowerPC-opgraderingskort, kunne disketter, der var formateret i PC-format på computeren, være ulæselige på DOS- og Windows-computere. Dette problem er nu løst.
  79.  
  80. •  Forbedret driftssikkerhed på PCI-baserede computere og PowerBook 5300-, PowerBook 2300- og PowerBook 500-serien, når der er installeret et PowerPC-opgraderingskort
  81.  
  82. •  Forbedret driftssikkerhed ved kopiering af arkiver til visse harddiske på 1 Gbyte
  83. Hvis man har en PCI-baseret computer med en harddisk på 1 Gbyte, er denne opdatering medvirkende til, at der ikke opstår problemer ved kopiering til harddisken.
  84.  
  85. •  Forbedret driftssikkerhed ved brug af kontrolpanelet Startdisk
  86. I sjældne tilfælde startede en PCI-baseret Power Macintosh ikke fra den disk, der var valgt i kontrolpanelet Startdisk. Dette problem er nu løst.
  87.  
  88. Kendte problemer
  89.  
  90. •  Brug af Exppress Modem 3.0 - som leveres  sammen med Apple Telecom 3.0 - sammen med 7.5.5 opdateringen.
  91. Hvis man installerer AppleTelecom 3.0 eller Express Modem 3.0, efter man har installeret System 7.5.5 opdateringen kan man ikke slå Express Modem til.Problemet rettes ved at installere System 7.5.5 opdateringen igen. System 7.5.5 opdateringen opdaterer Express Modem 3.0 til version 3.0.1. Bemærk: At Apple Telecom 3.0 leveres sammen med nogle nye Macintosh systemer og kan ikke i øjeblikket bestilles separat fra Apple .
  92.  
  93. •  Knapperne til justering af lydstyrke på Macintosh 5200, 5300, 6200, 6300 og 630 serien
  94. Når man trykker hurtigt på knapperne til lydjustering på frontpanelet af computeren, kan der opstå systemsvigt. Dette problem er endnu ikke løst, men Apple arbejder på at løse det. 
  95.  
  96. •  Brug af Assistant Toolbox med bordmodeller
  97. Hvis man bruger udvidelsen Assistant Toolbox (beregnet til PowerBook-computere) på en bordmodel, advares man ikke om, at indholdet af RAM-disken slettes, når man lukker computeren ned. Apple arbejder på en løsning på problemet. 
  98.  
  99. •  Brug af Motorola Math Library og Connectix Speed Copy 1.3.1 (del af Speed Doubler) 1.3.1
  100. Når man bruger Motorola Math Library og Connectix Speed Copy 1.3.1 (del af Speed Doubler 1.3.1)  på samme tid,  opstår der et kendt kompatibilitetsproblem med System 7.5.5 opdatering.  Hvis begge disse emner ligger i Systemmappen, når man bruger System 7.5.5 opdatering, kan Speed Copy 1.3.1 ikke bruges, før man har fjernet Motorola Math Library fra mappen Udvidelser og startet computeren igen.
  101.  
  102. •  Programmer bruger lidt mere hukommelse
  103. System 7.5.5 opdatering kan kræve, at programmer skal bruge 23 K ekstra.
  104. Sådan rettes problemet:
  105. 1. Slut programmet, hvis det er åbent.
  106. 2. Klik på symbolet for programmet for at vælge det.
  107. 3. Åbn Arkivmenuen og vælg Vis Info.
  108. 4. I vinduet Vis Info skal man øge værdien i feltet Ønsket str. med 23 K.
  109. 5. Luk vinduet.
  110.  
  111. •  Brug af Energibesparelse og Audio-CD'er på PCI-baserede bordmodeller.
  112. På PCI-baserede bordmodeller afbryder Energibesparelse desværre Audio-CD'er hvis man vælger Luk ned i stedet for Vågeblus. Denne opdatering retter desværre ikke dette problem. Man undgår problemet ved at slå  Luk ned i stedet for Vågeblus fra i kontrolpanelet Energibesparelse.
  113.  
  114.  •  Brug af Sagem GeoPort ISDN Adapter 1.0 med System 7.5.5 opdatering 
  115. Der er desværre en  kendt fejl med inkompatibilitet med Sagem GeoPort ISDN Adapter 1.0 og System 7.5.5 opdatering. Den resulterer i, at man ikke kan bruge GeoPort ISDN Adapter. Sagem er underrettet om problemet og arbejder på en løsning. Hvis man har en Sagem GeoPort ISDN Adapter skal man ikke installere System 7.5.5 opdatering før Sagem løser problemet. Der er flere oplysninger på Sagem web site på http://www.satusa.com or e-mail sathelp@satusa.com.
  116.  
  117. Til meget tekniske bruge kan det anbefales at se i: System 7.5.5 Update Technote. Den findes på Apple Developer World Internet site på http://devworld.apple.com/dev/technotes.shtml.
  118.  
  119. Før installering
  120.  
  121. Man bør teste harddisken med programmet Diskførstehjælp, før man installerer System 7.5.5 opdatering. Diskførstehjælp findes på disketten Hjælpefunktioner eller CD'en , der fulgte med computeren. Følg nedenstående fremgangsmåde:
  122.  
  123. 1. Sæt disketten System 7.5.5 Update, Disk 1   i diskettedrevet, og dobbeltklik på symbolet for disketten.
  124.  
  125. 2. Dobbeltklik på symbolet for Diskførstehjælp.
  126.  
  127. 3. Klik på symbolet for den disk, der skal installeres software på.
  128.  
  129. 4. Klik på Kontroller.
  130.  
  131. 5. Hvis Diskførstehælp meddeler, at disken er i orden, skal man vælge Slut på Arkivmenuen. Hvis der er problemer med disken, henvises til den håndbog, der følger med computeren.
  132.  
  133. Bemærk:  Hvis man har problemer med at bruge Diskførstehjælp, henvises til den håndbog, der følger med computeren.
  134.  
  135. Installere System 7.5.5 opdatering
  136.  
  137. Man kan først installere System 7.5.5 opdatering, når System 7.5.3 er installeret på computeren. Der bør også være mindst 10 Mbyte disponibel plads på harddisken. I afsnittet “Hvem bør installere System 7.5.5 opdatering?” ovenfor gennemgås, hvordan man finder ud af, hvilken version af System-software der ligger på computeren.
  138.  
  139. Det er meget vigtigt, at man gennemgår de følgende trin i rækkefølge, når System 7.5.5 opdatering skal installeres:
  140.  
  141. 1.  Åbn kontrolpanelet Udvidelseskontrol.
  142.  
  143. 2.  Vælg “System 7.5.3” på lokalmenuen Sæt. Muligheden findes kun, hvis man bruger System 7.5.3. Hvis muligheden ikke findes på lokalmenuen, skal man opdatere til System 7.5.3, før man fortsætter.
  144.  
  145. 3.  Hvis man har ydre enheder fra andre leverandører, og disse enheder er nødvendige for installeringen og kræver en udvidelse, skal man slå disse udvidelser til igen. Som eksempler kan nævnes skærmsoftware, forskellige ADB-enheder, software til netværkskort og udskiftelige diske. 
  146.  
  147. 4.  Start computeren igen.
  148.  
  149. 5.  Sæt disketten System 7.5.5Update, Disk 1  i diskettedrevet, og dobbeltklik på dens symbol.
  150.  
  151. 6.  Dobbeltklik på symbolet for Installering.
  152.  
  153. 7.  Klik på Enig, når licensaftalen er læst.
  154.  
  155. 8.  Sørg for, at det er den korrekte disk, der vises i dialogen. Hvis det er en forkert disk, skal man klikke på knappen Skift disk, indtil den korrekte disk vises.
  156.  
  157. 9.   Klik på Installer. 
  158.  
  159. 10.  Følg vejledningen på skærmen. Man får besked på at indsætte andre disketter. 
  160.  
  161. 11.  Når installeringen er færdig, skal man klikke på Genstart. 
  162.  
  163. 12.  Brug kontrolpanelet Udvidelseskontrol til at slå ekstra udvidelser til (det er nødvendigt at starte computeren igen bagefter). Hvis der opstår problemer, skal man vælge “System 7.5.5” på lokalmenuen Sæt og starte computeren igen. Slå derefter de enkelte udvidelser til en ad gangen for at finde ud af, hvilken udvidelse der ikke kan bruges sammen med systemet.
  164.  
  165. Hvis man ikke kan installere opdateringen:  Hvis man har problemer med at installere, skal man vælge “Alle fra” på lokalmenuen i trin 2. Hvis man installerer fra en CD, skal man slå alle udvidelser fra og derefter slå udvidelsen “Apple CD-ROM” til, så man kan få adgang til CD-ROM-drevet.
  166.  
  167. Opdatere en Universel Systemmappe
  168. Dette afsnit beskriver , hvordan man opdaterer en enkelt Systemmappe, som kan starte en hvilken som helst computer med Mac OS, nyere end Macintosh Plus. med denne opdatewring kan man også oprette en Universel Systemmappe på Macintosh 5400- og 6400-serien.
  169.  
  170. Overblik
  171.  
  172. Det er kun nogle brugere, der har brug for en Universel Systemmappe. man har brug for at oprette en Universel Systemmappe, hvis man:
  173. • starter forskellige Macintosh-modelller med flytbare diske eller eksterne startdiske 
  174. • vil forenkle understøttelsen af flere brugere ved at give dem ens Systemmapper 
  175.  
  176. Hvis man kun har ansvaret for en enkelt computer har man ikke brug for en Universel Systemmape.
  177.  
  178. Instruktioner
  179.  
  180. 1. Man skal starte med en Universel Systemmappe 7.5.3  med enten System 7.5 opdatering 2.0 eller System 7.5 version 7.5.3. 
  181.  
  182. 2. Opdater den universelle Systemmappe ved at installere System 7.5.5 opdatering.
  183.  
  184. Vigtige oplysninger om  System 7.5.4 opdatering:
  185.  
  186. System 7.5.4 opatering har været frigivet af Apple Computer til et begænset forum af brugere før en generel frigivelse. Kort efter denne frigivelse opstod et problem med software som betød, at en ny frigivelse var nødvendig. Denne revision hedder  System 7.5.5 opdatering. Den erstatter System 7.5.4 opdatering og kan installeres på computere, der allerede har installeret System 7.5.4 opdatering.
  187.  
  188. © 1996  Apple Computer, Inc.  Alle rettigheder forbeholdes.
  189. Apple, Apple-logoet og Macintosh er varemærker tilhørende Apple Computer, Inc. og registreret i USA og andre lande. Finder, LocalTalk, Mac og PowerBook er varemærker tilhørende Apple Computer, Inc. PowerPC er et registreret varemærke tilhørende International Business Machines Corporation og bruges i henhold til en licensaftale.
  190.  
  191. September 1996